300 Ganløsere i Lunden til Sankt Hans

Godt og vel 300 Ganløsere valgte at deltage i Ganløse Bylaug´s Sankt Hans fest i Lunden.

 

Et par regnbyger kl. 18.30 skulle overstås, men igen var vejrguderne med os, og vi endte med en pragtfuld aften med tørvejr og aften sol, helt som det var planlagt  smiley

 

Bylauget havde i dagens anledning ryddet for brændenælder, smidt halmballer ud (igen en stor tak til Danhøns for venlig hjælp, selvom det var søndag og lukkedag), og forberedt større mængder snobrødsdej, pinde til børnebålet, og skumfiduser som dessert til de mindste.

  Dette år havde Niels vores formand, brugt lidt tid til at etablere en udgravning, så den lille scene og teltet fra Isgreen kunne stå forsvarligt, og højt placeret i hjørnet  ved folden, noget Bylauget evt. overvejer at etablerer som fast plads med evt. bord og bænk.    

 

Fra kl. 19.00 havde den yngste generation indtaget børnebålet, og nydt den dejlige snobrødsdej og hygge som Lise, Louise og Theis havde forberedt – en tradition som ser ud til at udvikle sig med flere og flere børn omkring børnebålet.    

 

Formand Niels Hedeager Madsen indledte med at byde velkommen og konstaterede at takket være Bjørnebanden, var der i år markant færre Bjørnekløer i Lunden og tilstødende områder. Niels gennemgik en del af de aktiviteter som Bylauget har igangsat og opfordrede til medlemskab for kun 50 kr årligt pr person.    

 

Musikken underholdt medens Bent von Bentzon igen, og utrætteligt, antændte det bål som han nu i mange år har etableret for Ganløses borgere, medens dagens uddelte sange blev afviklet.    

 

Forfatter og Ganløser Anne Hjælmsø var årets båltaler, og Anne talte varmt og intenst om sammenhold, at give et kram og deltage i frivilligt arbejde, til fællesskabets gavn.    

 

Læs Anne´s tale => Skt. Hans talen 2013 ved Anne Hjælmsø


Musikken overtog og forenede en skøn midsommer aften, årets længste dag og korteste nat, som den gik på hæld og folk nød hinandens selskab, mens bålet fik overtaget over de sidste dages regn.      

 

Tak til Rene Schmidt & CO fo musikken, til Bengt Von Benzon for bålet og tak til Børnehaven Hvidehøj for den smukkeste heks i 2013.     

 

Tak til alle fremmødte, uden jer var der ingen Sankt hans i Lunden.    

 

(Fotos af Lars Kiib Hecht)    

 

Kommende begivenheder

lør dec 16 @10:00
Spejderne sælger juletræer
Østergade 4 (Lægehuset)
søn dec 17 @10:00
Spejderne sælger juletræer
Østergade 4 (Lægehuset)

Lokalavisen Egedal

Annonce leveret af Google:

 

Guld annoncører

Image Map

 

Sølv annoncører

Image Map

Copyright © 2011 Ganløse Bylaug
All Rights Reserved.