Skt. Hans talen 2013 ved Anne Hjælmsø

Velkommen i den grønne lund. Det er skønt, at vi er så mange, der er mødt op for at glædes over årets længste dag i godt selskab med hinanden - her omkring bålet.    

 

Først vil jeg sige tak, fordi I kom alle sammen. Stemningen på vores Sankt Hans fest skabes af bålets varme – og af den varme vi alle er mødt op med her. 

Vi er så ubeskriveligt heldige at bo i denne by, i dette land på denne tid, hvor der er så mange goder og muligheder. Der vil altid være opgangstider og krisetider. Men generelt må man sige, at vi har det godt her ude på landet i Ganløse og omegn.     

Jeg bliver af og til spurgt om, hvorfor jeg bor et sted så langt væk fra alting. Men i de mere end 40 år, jeg har boet her, har jeg følt, at jeg boede i ’Verdens navle’ – og ikke savnet ret meget, ud over et S-tog.

Der er ikke noget med ’udkant’ eller ’soveby’ over Ganløse, beboerne er aktive og har selv skabt indholdet i byen med det grønne hjerte.

Vi lige netop sagt farvel til vores gode købmænd Lars og Lise, men sådan er livet, ting ændrer sig, og snart kommer en Kiwi. Hvad gør I så uden en købmand, spørger mine venner fra store byer? Ja, vi har jo vores bager, der har en hyggelig terrasse ud til gadekæret. Vi har vores blomsterbutik, hvor Heidi nu også sælger grøntsager, vi har fiskebil, og Dan Høns, som kan levere meget til dyr og haver. Der er en god cafe, og vores kro med de berømte revyer. Og mange andre små selvstændige firmaer, forretninger og gårdbutikker. Desuden er der etableret en ny indkøbsbus – ordning. Der er masser af liv.    

 

Vi borgere handler selvfølgelig her, bliver klippet her, ser årets revy og dyrker masser af sport og aktiviteter. Gymnastik, badminton, fodfold, Ganløse badet, cykelløb, triathlon og Ebbe Skjalmssøn spejderne, som lige er fyldt 50 år, TILLYKKE MED DET.  

 

 

I vores kulturhus er der dejlige kunstudstillinger af dygtige lokale kunstnere og en enkelt gang Ghanesisk trommedans. Vi har musikere, og vi har vores kære lille bitte åbne bibliotek. Vi har så meget. Og det skal vi nyde og sætte pris på. Det kommer ikke af ingenting. De fleste aktiviteter bygger på frivilligt arbejde. Tak til alle jer, der smøger ærmerne op og planlægger og udfører alle de herligheder, som resten af det lille samfund her kan have glæde af. I lægger så mange timer og energi i jeres forskellige frivillige hverv – men det er ikke bare surt slid, det er også givende, selv om jeg af egen erfaring ved, at man godt kan blive træt og lidt modløs af og til. Så bliver man glad når tingene lykkes og man har opnået noget.  Hvis der skulle være enkelte, der ikke har prøvet at være frivillig, så kan det hermed anbefales. Der er altid brug for flere engagerede mennesker.  For uden sammenhold og en aktiv indsats fra os selv, går det ikke.     

Det er netop de store ’fællesdage’, der skaber denne gode fornemmelse af, at vi bor et sted, hvor vi er åbne og kommer hinanden ved. Vi har for eksempel Ganløse by Night, nisseparade med juletræstænding, kræmmermarkedet og Sankt Hans bålet her i Lunden.     

 

Det er et faktum, at byens borgere er engagerede og tænker over, hvordan man opnår fællesskabet.

Man skal ikke tage noget for givet, men være opmærksom på sine omgivelser.     

 

Vi må passe godt på alle disse positive ting og tage os selv lidt i nakken, så man ikke kommer til at smide affald, glemme hundeposen på græsset eller køre lidt for stærkt.     

Jeg vil gerne komme med et lille opråb til en særlig gruppe, selvom de næppe bor her i byen. Det drejer sig om de hundrede af cykelryttere, der kører rundt i vores sjove bakker og sving. Gid de dog ville passe bedre på sig selv, så der ikke sker flere ulykker. Og gid de ville overholde færdselsloven, så de ikke tvinger andre trafikanter ud i farlige handlinger. Gid dog også, at vores politikere ville prioriterer anlæg af cykelstier meget meget højt. Vores område har disse smukke men livsfarlige tilkørselsveje. Det ville være rigtig godt, hvis alle trygt kunne køre på cykel her – og ikke mindst ville det være en god forandring, hvis børnene kunne cykle alene på sikre cykelstier. Hold da op, tænk hvis morgenstundens bilkaos ved skolen kunne blive byttet til cyklende børn.     

Man har da lov til at ønske – og stemme kan vi også, så bare kom an, politikere.    

NÅ, det er for resten Sankt Hans aften, så lad mig lige fortælle en lille historie: Min mand og jeg var på rejse i Vietnam. Vores nye venner der, fortalte os en masse historiske ting. Vi hørte også om det moderne Vietnam og deres hverdag. De var meget interesseret i at høre om Danmark og vores traditioner. Jeg begyndte at beskrive vores juletraditioner, nytår, påske, pinse og kom til Sankt Hans.   

De reagerede med vantro og væmmelse. Havde vores pæne land virkelig udpeget kvinder og gjort dem til hekse, brændt dem på bålet. Det var grusomt. Men det, der undrede dem mest var, at vi stadig i dag brænder heksedukker, som om vi havde sympati med fortidens ondskab.    

Jeg forsøgte at forklare dem, at det forholdt sig modsat, at vi naturligvis tager afstand fra datidens grimme gerninger.  De fastholdt deres skepsis og sagde, at i deres samfund brænder man gaver for at ære de døde, og for at gøre deres tilværelse i det hinsides mere behagelig. Vi har faktisk set folk brænde penge og mad eller ting – som fx en ipad.  Men at brænde en heksedukke mente vores venner var en hån.    

Jeg turde slet ikke oversætte vores Midsommervise i sin fulde udstrækning, for jeg orkede ikke en ny misbilligelse ved stroferne:  

 

”Hver by har sin heks, hvert sogn sine trolde – dem vil vi fra livet med glædesblus holde”  

 

Det bliver lidt indviklet nu, men vi ved selv, at vi fejrer sommeren, og glædes med naboer, venner og familie omkring bålet.  – samtidig med at vi gyser lidt.  Den grusomme skik blev vendt til en fest for sommeren og livet. Sådan er det jo.     

For resten synes jeg, at traditioner som Sankt Hans giver en god anledning til at feje foran sin egen dør (Fik I den?).

Lige nu kører der en kampagne i medierne, for at vi skal vise turister mere venlighed. Jeg synes, at man skal vise alle mennesker mere venlighed. Så meget som muligt, hver dag. Smile, række hånden ud, give et lift, plukke en buket. Og bede hinanden om lidt mere

Jeg fik et langt vedhæft på hollandsk fra nogle venner. Vi plejer at kommunikere på engelsk, men de havde været ude for en ulykke og skrev om den oplevelse i en fællesmail – på hollandsk. Vi kunne se, at det var vigtigt - men ikke forstå budskabet. På vores vej bor en familie, der af og til har et hollandsk flag oppe. Jeg gik der til, og spurgte om damen ville oversætte teksten for os. Hun svarede ja med et stort smil. Vi fik vores historie og fik samtidigt lært et endnu par søde ganløseborgere at kende.    

Det er en god ide at bede andre om lidt nabohjælp - i bred forstand. Vi vil jo alle gerne gøre vores bedste, men ofte holder vi os tilbage, for ikke at virke anmassende. Men jeg siger, hellere en havebuket for meget end for lidt, hellere tilbyde børnepasning, der ikke bliver brug for, end at være genert. Vi har så meget at give hinanden, og kan skabe så mange små gode oplevelser indbyrdes, ganske gratis.  Mine vietnamesiske venner fra før undrede sig også over, at de fleste af vores traditioner udløste specifikke ting som julegaver, fastelavnsris, Valentine gave, påskeæg, mors dags blomster og så videre. Men man giver ikke hinanden noget til Sankt Hans?    

Jeg synes, at alle os, der luner sig ved bålet og den gode stemning, skulle indføre Sankt Hans gaver i form af knus og kram til dem vi er sammen med – og som ekstra gevinst til de personer, der står ved siden af os. Om et øjeblik er talen slut, og vi kan råbe hurra for sommeren og det gode liv her, derefter kommer så krammeturen, som jeg vil forslå bliver en ny tradition her i Lunden hver Sankt Hans aften. Lad os bringe bålets varme og gode stemning med os hjem hver især og huske på, hvor heldige vi er. 

 

(Skal vi råbe tre lange og tre korte hurraråb for sommeren og den varme, vi giver hinanden: For sommeren – og for os: Hurra, hurra, hurra)  

 

OG SÅ ER DER ELLERS FRI KRAMMETUR!