Flere indbrud - desværre

Ganløseby.dk er blevet gjort opmærksom på endnu to indbrud, der har været gennemført de seneste uger. I sidste uge mellem onsdag kl 16 og torsdag kl 7.30 har der været indbrud på Peter Appels Vej 10, hvor tyven/tyvene er kommet ind gennem et badeværelsesvindue med et koben. Ud over diverse guldsmykker er der blevet fjernet en mountainbike, ligesom både køleskab og fryser er blevet tømt. .

Mellem lørdag den 9/11 og søndag den 10/11 har der været indbrud på Vestagervej 50, hvor tyven aflistede et vindue på bagsiden af huset og blandt andet tog smykker og penge.

 

Skt. Hans talen 2013 ved Anne Hjælmsø

Velkommen i den grønne lund. Det er skønt, at vi er så mange, der er mødt op for at glædes over årets længste dag i godt selskab med hinanden - her omkring bålet.    

 

Først vil jeg sige tak, fordi I kom alle sammen. Stemningen på vores Sankt Hans fest skabes af bålets varme – og af den varme vi alle er mødt op med her. 

Vi er så ubeskriveligt heldige at bo i denne by, i dette land på denne tid, hvor der er så mange goder og muligheder. Der vil altid være opgangstider og krisetider. Men generelt må man sige, at vi har det godt her ude på landet i Ganløse og omegn.     

Jeg bliver af og til spurgt om, hvorfor jeg bor et sted så langt væk fra alting. Men i de mere end 40 år, jeg har boet her, har jeg følt, at jeg boede i ’Verdens navle’ – og ikke savnet ret meget, ud over et S-tog.

Der er ikke noget med ’udkant’ eller ’soveby’ over Ganløse, beboerne er aktive og har selv skabt indholdet i byen med det grønne hjerte.

Læs mere ...

300 Ganløsere i Lunden til Sankt Hans

Godt og vel 300 Ganløsere valgte at deltage i Ganløse Bylaug´s Sankt Hans fest i Lunden.

 

Et par regnbyger kl. 18.30 skulle overstås, men igen var vejrguderne med os, og vi endte med en pragtfuld aften med tørvejr og aften sol, helt som det var planlagt  smiley

 

Bylauget havde i dagens anledning ryddet for brændenælder, smidt halmballer ud (igen en stor tak til Danhøns for venlig hjælp, selvom det var søndag og lukkedag), og forberedt større mængder snobrødsdej, pinde til børnebålet, og skumfiduser som dessert til de mindste.

Læs mere ...

Stribe af indbrud i Ganløse

Fra torsdag til i dag lørdag har der været ikke mindre end tre indbrud i Ganløse – to på Peter Appels Vej og et på Ganehøj Alle. Beboerne var ikke hjemme, så det nøjagtige tidspunkt for indbruddet kendes ikke. I alle tilfælde har tyvene skaffet sig adgang ved at tage listerne af vinduerne. I forbindelse med indbruddet har der også været forøvet hærværk.  

Opdatering 29. okt => Der har desværre også været indbrud på Hirsetoften 3. Ligeledes er der her aflistet et vindue

Derfor:

Sørg for at lukke og låse vinduer og døre, når I ikke er hjemme

Hold øje med naboernes huse

Hold øje med biler og mennesker I ikke kender

Tjek om jeres hus er ordentligt sikret

 

 

Læs mere på

Det Kriminalpræventive Råd www.dkr.dk/indbrud-1

Sop indbrud www.stopindbrud.dk

Nabohjælp www.nabohjælp.dk – der nu er elektronisk og ganske gratis

Overvej at få installeret en alarm – tal med naboerne, der har skilt på døre og vinduer

TRYK POLITI www.hjaelppolitiet.dk – og få SMS-besked, når kan hjælpe politiet med at opklare indbrud i Nordsjælland

 

Meld meget gerne tilbage til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvis I kommer ud for indbrud, så vi kan have fokus på aktuelle indbrud og hjælpe hinanden med at være årvågne. 

Klubvin.dk tilbyder rabat og levering

 

Klubvin.dk tilbyder alle i Ganløse og nærmeste omegn fri levering allerede ved køb af 12 flasker vin.

Hvorfor slæbe vin hjem, når du kan få leveret lige til døren uden ekstra omkostninger?

 

Læs mere ...

Mobil dækningen i det nordlige Ganløse - Status

Vi er kommet et stort skridt nærmere en løsning på mobildækningen. Der er pt, ved at blive udarbejdet en bygge-ansøgning til kommunen. Der mangler en sidste detalje inden ansøgningen kan sendes. Når kommunen modtager ansøgningen skal den i høring og efter ca. 10 uger kan der forelægge en godkendelse. TDC har budgettet klar og forventer at kunne gå i gang med fundamentet i oktober.

 

TDC søger om placeringen I skellet ved fælleshuset i Teglværksparken.. Det er et af de højeste steder i området og det vil betyde en mindre mastehøjde end de placeringer der ellers har været på tale.

 

Vi håber I bakker op om ansøgningen når den kommer i høring.

 

De bedste sommer hilsner,

 

Henrik Rasmussen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Vandindvindingstilladelsen på plads

Nordre Vandværk har nu efter planen modtaget tilladelsen til at indhente vand fra den nye boring, nord for byen. Det betyder, at det fysiske arbejde som lovet er klar i maj måned, og de endelige tilladelser og matrikuleringer, tinglysninger osv. formentlig er på plads ultimo august 2013.

                  På årets generalforsamling i marts 2013 vil der blive gjort rede for hele forløbet med den nye vandboring.

                  Her vil der også blive forklaret om udbygningen af det eksisterende net blandt andet omkring Højgårdsparken. Området er fra etableringen for mange år siden trukket som ét stort system. Sker der brud, må store dele af området altså undvære vand. Derfor har bestyrelsen besluttet at indbygge en række stophaner, så generne i fremtiden kan afgrænses, ligesom driftsikkerheden og den gode kvalitet på vandet kan bevares.

                  Følg med på www.ganloseby.dk og www.gnv.dk eller modtag besked via SMS. Ganløse Nordre Vandværk har etableret en SMS-service for medlemmerne. Alle kan tilmelde sig ved at sende en SMS med teksten GNV til 1220 (koster kun normal trafiktakst). Tilmeld gerne flere mobiltelefoner i husstanden - og få besked ved driftsforstyrrelser og lignende.

 

Velkomsttale til Sankt Hans aften i Lunden 2013

Bylaugets formand Niels Hedeager Madsen bød velkommen med disse ord:

 

Jeg vil gerne på Ganløse Bylaugs vegne byde alle velkommen her til Sankt Hans aften i Lunden.

 

Om lidt tændes bålet og vi vil synge midsommervisen.

 

Herefter vil forfatter Anne Hjælmsø holde årets båltale. Anne Hjælmsøe har en stor del af æren for, at vi fortsat har et bibliotek i Ganløse.
Da kommunen for et par år siden ville lukke Ganløse Bibliotek var Anne Hjælmsø en af ildsjælene, der kæmpede imod.

Tak Anne, for at du vil påtage dig hvervet som båltaler.

Læs mere ...

Skt Hans i Lunden

 

 

 

 

 

Ganløse Bylaug inviterede igen i år til en smuk Skt Hans aften i Lunden. Efter en temmelig regnfuld dag lyste solen op sidst på dagen og gav en utrolig smuk aften med mange mennesker omkring bålet.

Alle ingredienser til at vellykket aften var på plads med børnebål med snobrød, musikalsk underholdning, velkomst ved Bylaugets formand og båltale ved kommunalbestyrelsesmedlem Peter Hansen (SF), der gav sit interessante syn på byen, så mange holder af.

Klik "læs mere" og læs båltalen og se billeder fra aftenen.

 

Læs mere ...

 

Guld annoncører

Image Map

 

Sølv annoncører

Image Map

Copyright © 2011 Ganløse Bylaug
All Rights Reserved.