Kræmmermarked i Ganløse 15. sept.

Idrættens Venner i Ganløse arrangerer traditionen tro det populære efterårskræmmermarked lørdag den 15. september på det grønne område ved Ganløse Mølle. Det er bl.a. gennem markedsarrangementet, at ”vennerne” skaber mulighed for fortsat at støtte unge idrætsfolk i Slagslunde/Ganløse-området. Således er der i 2011 blevet udbetalt i alt kr. 162.000 til idrætsforeningernes arbejde.

Der vil hele lørdagen være mulighed for at gøre en god handel, både hos kræmmerne og ved de boder Idrættens Venner har på pladsen. I boderne kan der blandt meget andet købes øl, vand, pølser, burgere, æbleskiver og meget mere.

Kræmmermarkedet starter kl. 8.00 med salg fra de ca. 100 private og professionelle kræmmere, ligesom Buurskovs Tivoli vil starte op med mange forlystelser til glæde for børnene. Og der er åbent helt frem til kl. 16.

Idrættens Venner bliver, som ved tidligere markeder, godt hjulpet af sine sponsorer og mange frivillige hjælpere, som er en væsentlig forudsætning for arrangements afholdelse. Se evt. mere på www.GKmarked.dk.

Og husk; det handler om at have det sjovt og gøre en rigtig god handel, så selvfølgelig er der fri entré og fri parkering ved efterårets absolut bedste kræmmermarked!

 

 

Guld annoncører

Image Map

 

Sølv annoncører

Image Map

Copyright © 2011 Ganløse Bylaug
All Rights Reserved.