Succesen fortsætter

 

Pressemeddelelse. Ganløse 19.08.2013

 

Selvom Ganløse Kro måske har en af Danmarks mindste scener, så er den hjemmebane for Ganløse Revyen, der har spillet sin sidste forestilling for i år. Men på trods af, at skuespillerne er videre til andre forestillinger på større scener, så har succesen ikke lagt sig helt endnu efter Ganløse Revyen 2013.

Revydirektøren Dan Adelkvist har i de tolv år revyen har eksisteret, altid lagt vægt på kvalitet, både når det gælder skuespillere, instruktører, forfattere og komponister. Derfor har Ulla Jessen og Mickey Holm-Pless været med fra dag ét. Mickey blev i både 2007 og 2011 kåret som "Året revykomponist" ved "Revyernes revy". Samme sted blev Ulla Jessen i 2011 "Årets æreskunstner".

 

Og igen i år er Ullas store arbejde ikke gået ubemærket hen. Hun modtog i juli "Årets Thorleif" for sit mangeårige engagement i dansk revy, for sin ukuelige igangsættertrang og for sit store talent som skuespiller, instruktør og tekstforfatter.

 

Men Ganløse Revyen 2013 er heller ikke gået ubemærket hen, for i sidste måned blev Ganløse Revyen nomineret af CPHCulture, til "Bedste teater-udflugt" 2012/2013, sammen med blandt andet Malmö Operaen, og Ålborg Teater. En pris som Ålborg Teater løb med. For Ganløse Kro er det dog alligevel et stort skuldeklap at blive nomineret blandt så store teatre, når man nu er en af Danmarks mindste revyscener.

 

Selv om sidste forestilling er gået over scenen for i år, og det sidste publikum er gået hjem, så fortsætter succesen lidt endnu. Nummeret "Akut trang til sang" med tekst af Rasmus Krogsgaard og musik af Mickey Holm-Pless samt sketchen "Jobsamtale" af Le Münster-Swendsen & Svend Juul-Nyholm, er begge blevet udtaget til at være en del af Charlies Revy Galla på TV2 Charlie.

 

I forbindelse med Charlies Revy Galla bliver der udelt priser i 5 forskellige kategorier, hvor Lisbeth Kjærulff, som medvirker i begge numrene, er blevet nomineret til "Året talent".

 

Dette betyder, at revydirektør Dan Adelkvist nu går og glæder sig over endnu engang at havet sammensat et hold, der har skabt succes. Samtidig krydser han fingre for at Lisbeth vinder prisen for "Året talent", inden succesen for Ganløse Revyen 2013 lægger sig helt.

 

Fakta om Ganløse Revyen 2013

 

Revydirektør: Dan Adelkvist

 

Medvirkende: Ulla Jessen, Lisbeth Kjærulff, Kim Brandt og Lars Hjøllund

 

Kapelmester: Mickey Holm-Pless

 

Instruktør: Michel Castenholt

 

Kostumer: Lasse Spangenberg

 

Spillede fra d. 17. juni – 10. august

 

Ganløse Revyen er en sommerrevy der har kørt i 12 år med Mickey Holm-Pless som fast kapelmester på Ganløse Kro. Ulla Jessen har været med de 10 af årene.

 

 

Guld annoncører

Image Map

 

Sølv annoncører

Image Map

Copyright © 2011 Ganløse Bylaug
All Rights Reserved.