Oplev sæsonens friske råvarer i Møllehøjs Cafe - og leg med maden i efterårsferien

 

Møllehøj i Søsum er kendt for sine friske råvarer, men i fremtiden skal gården også være kendt for deres gode kager og kaffe, som man fra på søndag kan nyde i Møllehøjs Cafe.

 

Vores velbesøgte gårdbutik er efterhånden blevet for lille, så vi har længe trængt til at få bedre plads. Samtidig har vi et godt stykke tid eksternt produceret vores glas med rødbeder, pickles, chutney og syltetøj. Og den produktion vil vi gerne have hjem på gården. Så nu udvider vi med et køkken og en større gårdbutik – samt en lille gårdcafe, fortæller Helle Buck, der glæder sig til at slå dørene op.

 

I cafeen vil man overvejende kunne købe kaffe, kager med bær og frugt fra gården samt egen most og friskpresset juice.

 

Fremover udvides sortimentet i gårdbutikken i øvrigt med udvalgte specialiteter fra andre lokale producenter i Smag på Nordsjælland.

 

Møllehøjs Cafe slår dørene op søndag den 15. oktober kl 13-16 og holder ekstraordinært åbent resten af efterårsferien.

Herefter har Møllehøjs Cafe åbent hver søndag 10-16.

Gårdbutikken er åben alle ugens dage fra 10-17.

Noget for børn og voksne i efterårsferien

 

I forbindelse med efterårsferien inviterer Møllehøj børn til workshop med titlen ”Leg med maden – og spis den”. Her kommer børnene til at udforske de kreative muligheder med frugt og grønt fra gården. Imens kan de voksne – bedsteforældre og forældre – underholde sig i cafeen.

 

For børn og voksne arrangerer Helle og Stig desuden en række markvandringer, hvor man vil fortælle om arbejdet i marken gennem de fire årstider – husk gummistøvler!

 

Man kan læse mere om aktiviteterne i efterårsferien på Møllehøjs Facebook-side

 

Guld annoncører

Image Map

 

Sølv annoncører

Image Map

Copyright © 2011 Ganløse Bylaug
All Rights Reserved.