Nu åbner friluftsbadet

Find badebukserne frem og tag gratis i Ganløse Friluftsbad når vi åbner den 3. juni fra klokken 12.30 - 17.00.

 

Friluftsbadet er et populært sted at få en dukkert i lunt, solopvarmet vand. Vandkvaliteten er i top og er altid 27 grader varmt.

 

Åbningsevent den 3. juni

 

Den 3. juni fra klokken 12.30 til 17.00 er der gratis adgang til friluftsbadet. Der vil være masser af sjove konkurrencer og aktiviteter på dagen.

Medbring madkurven - så tænder vi op i grillen.

På dagen har vi inviteret pressen til at komme og tage nogle dejlige billeder, som vil blive brugt på vores hjemmeside og sociale medier. 

100 badegæster i timen


Vandet i det 700 kubikmeter store bassin bliver opvarmet af et gasfyr og et solvarmeanlæg, der består af 120 kvadratmeter solfangere. Vandvolumen er justeret til at kunne håndtere helt op til 100 badegæster i timen og et pænt regnvejr med konstant vandstand. Bassinet på 12,5 x 25 meter har en lav del på 1 meter og en dyb del på 3,5 meter.

Vandkvaliteten er i top og lever med det nye rensningsudstyr fuldt op til alle lov- og miljøkrav. Adgangen til bassinet er fornyet med en muret trappe og udendørs bruser, hvor handicappede har let og sikker tilgang.

 

Guld annoncører

Image Map

 

Sølv annoncører

Image Map

Copyright © 2011 Ganløse Bylaug
All Rights Reserved.